Indkaldelse Generalforsamling 2010

Kom og hør om økonomiske energi-renoveringer og om boligmarkedet i Nørremarken. Kom og mød dine naboer over et godt glas vin og et spændende foredrag! Arrangementet er GRATIS.

Den 6. maj kl. 19.30 — 21.00 holder grundejerforeningen et spændende arrangement på Køge Vandrehjem. Bolius kommer og fortæller om økonomiske energirenoveringer for husene i Nørremarken. Home Køge vil fortælle om boligmarkedet i Køge og Nørremarken som det ser ud lige nu.

Efter de to præsentationer vil der blive serveret et par glas spændende rødvin og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til Bolius og Home. Som afslutning på arrangementet afvikles den årlige generalforsamling med dagsorden i henhold til vedtægterne der findes her på hjemmesiden.

Send senest den 22. april en mail til norremarken@gmail.com hvis du har et emne til generalforsamlingen. (Denne nyhed bliver omdelt til alle husstande i Nørremarken i perioden 1. april 2010 – 7. april 2010.)

Med venlig hilsen Grundejerforeningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Captcha - Bevis du er et menneske * Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.