Nørremarkens Grundejerforening afholder en temaaften om isolering og efterisolering af huse. Kom til en hyggelig aften og få uvildig information om isolering.
Der findes mange typer af isolering. Spørger man den ene håndværker, er hans produkt det eneste rigtige. Spørger man en anden, får man et helt andet svar. Svarene er mange og myterne endnu flere.
Kirsten Sander fra Det grønne Hus i Køge vil guide os igennem muligheder og faldgruber og giver uvildig rådgivning. Der bliver også lejlighed til at stille spørgsmål undervejs.
Læs mere om Det grønne Hus her: www.detgrønnehus.dk
- Sted: Køge Vandrehjem/ Danhostel Køge. Vamdrupvej 1, 4600 Køge
- Tid: 1.9.2015 kl. 19.00
- Varighed: Ca. 1 1/2 time.
Der serveres en lille anretning (sandwich eller lign.) og en tår at drikke. Der er begrænset antal pladser (ca. 50) i lokalet.
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. Skriv venligst til norremarken@gmail.com med navn og adresse på dem du ønsker at tilmelde. Af hensyn til forplejning er der tilmelding senest torsdag den 25.8.2015.
Mødet er gratis og derfor selvfølgelig kun for medlemmer af foreningen. Er du ikke medlem, så skynd dig at gribe chancen for at blive det. Du finder mere information om os på www.noerremarkensgrundejerforening.dk
Med venlig hilsen fra
bestyrelsen for Nørremarkens Grundejerforening
Hent indbydelsen som PDF-fil her.
NYHED: Hent slides fra foredraget her (2,7 MB).